Softwareudvikling

//Softwareudvikling
Softwareudvikling 2016-12-21T12:14:06+00:00

Professionel softwareudvikling

Holtec Automatic har specialiseret sig i kundespecifikke softwareopgaver og råder derfor over en bred vifte af medarbejdere med hver deres specialer. Alle teknikere har en relevant elteknisk baggrund og langvarig erfaring med softwareudvikling til maskin- og procesindustrien. Vi kender vigtigheden af relevant proceskendskab og mekanisk indsigt, når der skal udvikles software til en given opgave, og der lægges derfor stor vægt på disse egenskaber, når vi tildeler medarbejdere til de enkelte projekter.

Vi udvikler PLC-, HMI-, SCADA- og motionsoftware til de fleste store fabrikater i henhold til den konkrete opgave samt kundens behov og ønsker. Struktur, gennemskuelighed og fleksibilitet er en selvfølge, og vi kan både udvikle efter egne og kundespecifikke standarder.

Som Beckhoff Solution Provider med mange avancerede løsninger bag os kan vi løfte meget komplekse Beckhoff-baserede opgaver og er specielt stærke inden for Embedded PC, IPC, hydraulisk og elektrisk servoteknik samt netværksopgaver.

Endvidere løser vi bl.a. softwareopgaver til industrirobotter, dataopsamling og databaseopgaver samt integration med SAP. I de tilfælde, hvor vi ikke råder over de fornødne kompetencer in-house, har vi mulighed for at trække på vores mange samarbejdspartnere.

FÅ MERE AT VIDE