Rådgivning ved eltekniske opgaver og projekter

Rådgivning & Projektering
Læs mere om osKontakt os

Rådgivning og projektstyring af komplette automationsløsninger

Holtec.dk tilbyder kompetent rådgivning og er en erfaren samarbejdspartner til automationsløsninger og projekter.

Vi tilbyder projektstyring, fremstilling og montage af komplette automationsløsninger til energi- og miljøsektoren, industrien og det offentlige. Vi tager udgangspunkt i jeres udfordringer, ideer, ønsker og behov, så vi er sikre på, at det endelige resultat afspejler jeres virksomheds visioner.

I forbindelse med projektstyring- og rådgivningsopgaver anbefaler vi at starte med en åben dialog om eventuelle optimeringsopgaver, styringsmæssige udfordringer og naturligvis de generelle projektønsker. Det er vores mulighed for at afdække, hvilke kompetencer I allerede huser selv, og hvilke I har brug for, at vi bidrager med. Jo tidligere vi kommer med, jo mere værdi kan vi tilføre jeres projekt, og vi anbefaler derfor, at I kontakter os tidligt i projektfasen. Vi har mere end 35 års erfaring med rådgivning og projektstyring inden for styringer og industriel automation, hvor vi har både små og store projekter bag os – så tøv ikke med at rette henvendelse uanset omfanget af opgaven.

Værdien af det langvarige samarbejde

En komplet rådgivnings- og projektstyringsservice

Vi garanterer – uanset omfanget af jeres projekt – en bredtfavnende service, hvor I får alle de nødvendige kompetencer stillet til rådighed.

I løbet af vores dialog med jer om jeres kommende projekt, vil vi sammen vurdere, hvad I kan få brug for af tegneopgaver, softwareløsninger, ingeniørarbejde og lignende services for at komme succesfuldt i mål. Vi har erfaring med at udleje vores folk til større projektstyringsopgaver, hvor I som virksomhed altid vil have adgang til en eller flere af vores kompetente medarbejdere i jeres eget hus. Rådgivning og projektstyring er en stor del af Holtec’s DNA. Vi tror på og arbejder for det langvarige samarbejde – det er her, vi skaber mest muligt værdi for jeres virksomhed.

Stor erfaring i udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med:

CE-mærkninger

UL-listede tavler

Risikovurderinger