Holtec Automatic A/S Team af veluddannede tekniker, altid klar til at supportere kunderne

Holtec Automatic A/S udfører automatisering af både nye og ældre maskinparker

Siden de første maskiner blev indført i industrien, er der sket meget, ældre og nye maskiner bliver løbende opgraderet til at kunne udføre langt mere og flere avancerede processer, i flere og mere ensartede arbejdsgange.        Ligeledes kan transporten fra den ene maskine til den anden automatiseres, således at medarbejderne ikke behøver at løfte eller håndtere noget. Tidligere skulle hver operation ske på en maskine for sig, hvilket var væsentligt mere tidskrævende, ikke mindst opstillingen på maskinen kostede produktionstab, altså tid og penge. Robotter og computerstyrede maskiner vil uden tvivl vinde mere og mere indpas i industrien, men sandsynligheden for, at maskinerne fuldt ud overtager produktionen er yderst ringe. Automatiseringen i industrien medfører mindre produktionstid pr. emne og dermed er det en forbedring af virksomhedens indtjenings- og konkurrenceevne.

Det er ligeledes vigtigt at vedligeholde maskin-parken, da driftsstop som oftest er forbundet med et produktionstab.

Holtec deltager meget gerne i planmæssige stop og vedligehold af anlæg, men også i ikke planlagte stop, hvor tiden fra fejlen er konstateret til kunden er serviceret liver mindst mulig.

Mange danske maskinbyggere og OEM-fabrikanter udnytter med succes mulighederne

Ved moderne integreret automation er styringsteknik et vigtigt redskab til at fastholde konkurrenceevnen på verdensmarkedet for maskiner og udstyr af høj kvalitet.

Kunden

Maskinproducenter der ønsker at få en maskine til at fungere optimalt, kan med fordel kontakte Holtec. Vi leverer en komplet løsning, som lever op til Maskindirektivets krav om godt håndværk, driftsikker funktion og sikre løsninger for personer og materiel.

Automatisering af ældre maskinparker

Mange virksomheder kan med fordel automatisere en ældre maskinpark og derved reducere håndtering, ved at indføre ny teknologi med f. eks robotter. Her er HOLTEC en god sparringspartner, som har haft stor succes med opgaveløsninger inden for industrien, herunder etablering af energibesparende foranstaltninger osv.

Styring, dataopsamling og elektronisk håndtering af produktionsdata

Vor viden og erfaring går fra selve styringen på maskinen til dataopsamling på maskinanlæg og elektronisk håndtering af produktionsdata, til brug for den enkelte operatør eller  produktionsplanlægger.